Myelinskeden er et fedtholdigt isolerende lag, der omslutter axonerne i mange neuroner. Det øger i høj grad den hastighed, hvormed elektriske impulser bevæger sig.

I centralnervesystemet producerer oligodendrocytter myelin; i det perifere nervesystem udfører Schwann-celler den samme funktion. Skeden afbrydes med jævne mellemrum af Ranvier-knuder, hvor den aksonale membran er blotlagt. Aktionspotentialer hopper fra knude til knude i en proces kaldet saltatorisk ledning, som er både hurtigere og mere energieffektiv end kontinuerlig udbredelse langs et umyeliniseret axon.

Tab af myelin, som ved multipel sklerose, forsinker eller blokerer ledningsevnen og forårsager en bred vifte af neurologiske symptomer. Myeliniseringen fortsætter gennem barndommen og ungdomsårene, især i nervebaner, der understøtter højere kognitive funktioner. Tilstedeværelsen eller fraværet af myelin er en af ​​de faktorer, der bestemmer, hvor hurtigt et givet neuralt kredsløb kan fungere.

Når et signal løber langs en axon med høj hastighed, er det myelinskeden, der muliggør hastigheden.