Koronar hjertesygdom udvikler sig, når arterierne, der forsyner hjertemusklen med blod, bliver forsnævrede eller blokerede af plak. Selve hjertet mangler ilt, og konsekvenserne spænder fra brystsmerter til hjerteanfald.

Åreforkalkning er den sædvanlige synder. Fedtaflejringer ophobes på de indre vægge af koronararterierne, hvilket reducerer blodgennemstrømningen. Risikofaktorer omfatter forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, rygning, diabetes, fedme, fysisk inaktivitet og en familiehistorie med sygdommen. Stress og visse personlighedsmønstre er også blevet forbundet med højere forekomst. Mænd har en tendens til at udvikle det tidligere end kvinder, selvom forskellen mindskes efter overgangsalderen.

Symptomerne kan være subtile i starten – åndenød, træthed eller ubehag, der følger med anstrengelse. En fuldstændig blokering forårsager et myokardieinfarkt, hvor en del af hjertemusklen dør. Diagnosen afhænger af stresstest, angiogrammer og billeddannelse af koronarkarrene. Behandlingen spænder fra livsstilsændringer og medicin til angioplastik, stenting eller bypassoperation.

Forebyggelse er fortsat den stærkeste strategi. Ved at kontrollere blodtryk, kolesterol og vægt samt ved at holde sig aktiv kan man bremse eller endda vende den proces, der fører til koronar hjertesygdom.