Chunking er organisering af individuelle informationsstykker i større, meningsfulde enheder. Det er en af ​​de mest effektive måder at udvide arbejdshukommelsens begrænsede kapacitet.

En klassisk demonstration bruger cifferstrenge. De fleste mennesker kan huske omkring syv uafhængige cifre. Gruppér de samme cifre i velkendte datoer eller velkendte talmønstre, og den samme person kan huske langt mere. Skakmestre husker brikkernes placering på et bræt ikke som isolerede elementer, men som meningsfulde konfigurationer; nybegyndere, der mangler disse klodser, husker langt mindre. Sprog i sig selv er et klodsesystem: bogstaver danner ord, ord danner sætninger, sætninger danner sætninger.

Chunking afhænger af forudgående viden. Hvad der tæller som en enkelt chunk for en ekspert, kan være mange separate elementer for en nybegynder. Øvelse forbedrer derfor hukommelsesspændet, ikke ved at øge råkapaciteten, men ved at opbygge rigere chunks. Teknikken bruges bevidst i mnemoniske systemer og opstår spontant, når folk mestrer et nyt domæne.

Ved at binde elementer sammen forvandler chunking en strøm af information til en håndterbar strøm.