Interessegrupper og enkeltpersoner forsøger at påvirke lovgivning og regulering gennem direkte kommunikation med embedsmænd. Denne aktivitet kaldes lobbyisme. Det omfatter at give information, udarbejde forslag til formulering, opbygge koalitioner og mobilisere pres fra vælgerne.

Lobbyister kan være ansat internt af virksomheder eller foreninger, eller de kan arbejde for hyrede firmaer. Registrerings- og offentliggørelsesregler findes i mange jurisdiktioner for at synliggøre aktiviteten. Effektive lobbyister kombinerer fagekspertise med viden om lovgivningsprocedurer og personlige relationer.

Kritikere argumenterer for, at lobbyisme skævvrider politikken i retning af velressourcede interesser. Forsvarere svarer, at det forsyner lovgivere med information, de ellers ville mangle, og at konkurrerende grupper opvejer hinanden. Grænsen mellem legitim fortalervirksomhed og upassende indflydelse bestrides og overvåges af etiske regler og lejlighedsvise retsforfølgelser. Gennemsigtighed er fortsat den primære regulatoriske reaktion.

• Direkte forsøg på at påvirke lovgivere og embedsmænd
• Udført af grupper og professionelle fortalere
• Reguleret ved registrering og offentliggørelse
• Rejser spørgsmål om ulige adgang og indflydelse