En billedsensor er den enhed, der omdanner lys til et elektronisk signal. Den sidder bag linsen, i fokusplanet. Når lys rammer sensoren, genererer den en elektrisk ladning, der er proportional med lysets intensitet. Kameraet bearbejder denne ladning til et digitalt billede. Der er to hovedtyper: CCD og CMOS. CMOS er nu dominerende, fordi det er billigere at fremstille, bruger mindre strøm og muliggør hurtigere aflæsning. CCD-sensorer bruges stadig i nogle videnskabelige og astronomiske anvendelser, hvor deres følsomhed og ensartethed er vigtig.

Sensorstørrelse er en af ​​de vigtigste specifikationer i et kamera. Større sensorer indfanger mere lys, hvilket generelt betyder bedre ydeevne i svagt lys og mindre dybdeskarphed. Mindre sensorer tillader mindre kameraer og objektiver. Antallet af pixels på en sensor bestemmer opløsningen, men flere pixels er ikke altid bedre. Mindre pixels opsamler mindre lys, hvilket kan øge støjen. Sensorteknologien er forbedret dramatisk. Bagbelyste sensorer flytter ledningerne bag det lysfølsomme lag, hvilket forbedrer følsomheden. Stablede sensorer tilføjer et hukommelseslag, hvilket muliggør hurtigere aflæsning og bedre videoydelse.

Sensortyper

• CCD. Ladningskoblet enhed, ældre teknologi.
• CMOS. Komplementær metal-oxid-halvleder, dominerende i dag.
• Baggrundsbelyst. Forbedret følsomhed.
• Stablet. Hurtigere aflæsning, bedre video.

Sensoren er hjertet i digitalkameraet. Dens størrelse, type og pixelantal former, hvad kameraet kan gøre.