Nogle scener har mere kontrast, end et kamera kan opfange. En lys himmel og en mørk forgrund. Et vindue og et dunkelt interiør. HDR, eller High Dynamic Range, løser problemet ved at kombinere flere eksponeringer i et enkelt billede. Én eksponering indfanger højlysene. En anden indfanger skyggerne. En tredje indfanger mellemtonerne. Software fletter dem sammen og bevarer de bedste detaljer fra hver enkelt. Resultatet er et billede med detaljer på tværs af et bredere spektrum af toner, end nogen enkelt eksponering kunne indeholde.

HDR er ikke én teknik. Den kan være subtil og producere et naturligt udseende billede med flere detaljer i skygger og højlys. Eller den kan være ekstrem og producere et surrealistisk, overbehandlet look, som nogle fotografer elsker, og andre hader. Tone mapping-trinnet styrer det endelige udseende. Nogle kameraer har indbyggede HDR-tilstande, der automatiserer processen. Andre kræver bracketing og ekstern software. HDR er nyttig til fotografering af ejendomme, landskaber og arkitektur, hvor det dynamiske område ofte er ekstremt. Det er mindre nyttigt til portrætter, hvor hudtoner kan blive unaturlige.

HDR-trin

• Bracket. Tag flere eksponeringer med forskellige lukkertider.
• Juster. Korriger for let bevægelse mellem billeder.
• Flet. Kombinér eksponeringer til et enkelt billede med høj bitdybde.
• Tonekort. Komprimer det dynamiske område til visning eller udskrivning.

HDR er et værktøj, ikke en stil. Brugt godt er det usynligt. Brugt dårligt er det tydeligt.