Politisk filosofi studerer regering, retfærdighed og staten. Den spørger, hvordan magt skal fordeles, hvad der gør en regering legitim, og hvilke rettigheder individer har i forhold til staten. Det er et af de ældste områder inden for filosofien, der går tilbage til Platons Republik og Aristoteles' Politik. Det er også et af de mest praktiske, idet det former forfatninger, love og revolutioner.

Centrale spørgsmål inkluderer: Hvad er retfærdighed? Hvad er den bedste styreform? Hvad er grundlaget for politisk forpligtelse? Hvad er grænserne for statsmagt? Hvad er frihed, og hvordan beskyttes den? Forskellige traditioner svarer forskelligt. Liberale lægger vægt på individuelle rettigheder og begrænset regeringsførelse. Konservative lægger vægt på tradition, orden og fællesskab. Socialister lægger vægt på lighed og økonomisk retfærdighed. Anarkister afviser staten fuldstændigt. Feminister undersøger, hvordan politiske strukturer former og formes af køn. Kritiske raceteoretikere undersøger, hvordan race og magt mødes. Politisk filosofi er ikke bare teori. Den informerer debatter om beskatning, indvandring, sundhedspleje og menneskerettigheder.

Nøgleemner

• Retfærdighed. Retfærdig fordeling af fordele og byrder.
• Legitimatitet. Hvad gør en regering retmæssig?
• Frihed. Negativ og positiv frihed.
• Ligestilling. Hvad bør være lige, og hvorfor?
• Myndighed. Hvornår skal vi adlyde staten?

Politisk filosofi er ikke det samme som statskundskab. Statskundskab studerer, hvordan politik fungerer. Politisk filosofi spørger, hvordan det bør fungere.