Sindet er evnen til at tænke, opfatte, føle og ræsonnere. Det er det, der tænker, føler og beslutter. Det er ikke hjernen, selvom den afhænger af hjernen. Sindet er det, hjernen gør, eller det er sådan mange filosoffer argumenterer. Andre mener, at sindet er en separat substans, eller at det er identisk med hjernen, eller at det er et mønster for informationsbehandling. Debatten er en af ​​de ældste inden for filosofi og en af ​​de mest aktive inden for kognitiv videnskab.

Descartes argumenterede for, at sindet er en tænkende substans, der er forskellig fra kroppen. Locke behandlede det som sædet for personlig identitet, forankret i hukommelsen. Hume argumenterede for, at der ikke findes noget samlet selv, kun et bundt af opfattelser. Kant argumenterede for, at sindet aktivt organiserer oplevelser gennem kategorier. I det 20. århundrede diskuterede filosoffer og videnskabsmænd, om mentale tilstande er fysiske, funktionelle eller irreducerbare. Sindet studeres af psykologi, neurovidenskab, kunstig intelligens og filosofi. Hver disciplin bringer sine egne metoder og antagelser. Resultatet er et rigt, men fragmenteret billede, uden en enkelt beretning, der giver konsensus.

Sindets fakulteter

• Perception. Sansning og fortolkning af verden.
• Ræsonnement. Drage slutninger og foretage vurderinger.
• Følelse. Følelse og evaluering.
• Hukommelse. Lagring og hentning af information.
• Will. At vælge og handle.

Sindet er ikke en ting, men et sæt af evner. Det er en del af grunden til, at det er så svært at definere.