Metafysik er den gren af ​​filosofien, der studerer virkelighedens natur. Den spørger, hvad der eksisterer, hvordan det er, og hvilke kategorier vi bruger til at beskrive det. Ordet kommer fra det græske *ta meta ta physika*, bøgerne efter *fysik*, og henviser til rækkefølgen af ​​Aristoteles' værker. Aristoteles selv kaldte emnet *filosofi* først. Det omfatter ontologi, studiet af væren; kosmologi, studiet af universet; og filosofisk teologi, studiet af Gud og den ultimative virkelighed.

Metafysiske spørgsmål omfatter: Hvad er et stof? Hvad er en egenskab? Hvad er en årsag? Hvad er tid? Er verden deterministisk? Er der fri vilje? Findes der abstrakte objekter? Metafysik sættes ofte i kontrast til epistemologi, som studerer viden, og til videnskab, som studerer bestemte træk ved verden. Men grænserne er porøse. Fysik rejser for eksempel metafysiske spørgsmål om rummets, tidens og materiens natur. Metafysik er blevet kritiseret som spekulativ og uverificerbar. Forsvarere hævder, at den er uundgåelig. Enhver videnskabelig teori forudsætter metafysiske antagelser om, hvad der eksisterer, og hvordan det kan kendes. Metafysik er forsøget på at gøre disse antagelser eksplicitte og evaluere dem.

Metafysiske emner

• Ontologi. Hvad findes der?
• Kosmologi. Hvad er universets struktur?
• Sind. Hvad er forholdet mellem sind og krop?
• Fri vilje. Er vores valg bestemt?
• Tid. Er tid virkelig? Flyder den?

Metafysik er ikke en videnskab. Det er en samtale om de antagelser, som videnskab og hverdagsliv forudsætter.