Start med præmisser, der garanterer en konklusion, og du ræsonnerer deduktivt. Alle mennesker er dødelige. Sokrates er et menneske. Derfor er Sokrates dødelig. Hvis præmisserne er sande, og formen er gyldig, må konklusionen være sand. Der er ikke plads til sandsynlighed. Deduktion er rygraden i logik, matematik og formelt bevis.

Aristoteles var den første til at systematisere deduktion ved at bruge syllogismen som sit grundlæggende værktøj. En syllogisme har to præmisser og en konklusion, arrangeret således at konklusionen nødvendigvis følger. Middelalderlige logikere forfinede systemet, og moderne logikere som Frege og Russell udviklede symbolsk logik, som repræsenterer deduktive former med symboler og regler. Deduktion er sandhedsbevarende: den kan ikke føre dig fra sande præmisser til en falsk konklusion. Men den kan ikke generere nyt indhold ud over, hvad præmisserne allerede indeholder. Derfor er deduktion stærk til bevis og begrænset til opdagelse.

Nøglebegreber

• Gyldighed. Konklusionen følger nødvendigvis af præmisserne.
• Sundhed. Gyldig form plus sande præmisser.
• Syllogisme. To præmisser og en konklusion.
• Modeksempel. En sag, der viser en ugyldig formular.

Deduktion optræder i hverdagens ræsonnement, juridiske argumenter, computerprogrammering og filosofiske beviser. Når nogen siger "det følger logisk", mener de normalt deduktivt.