Det autonome nervesystem styrer kroppens ufrivillige funktioner – puls, fordøjelse, vejrtrækning, svedtendens og regulering af indre organer. Det fungerer i vid udstrækning uden for bevidsthedens bevidsthed, men er afgørende for overlevelse.

Den har to hovedafdelinger, der ofte virker i modsætning. Den sympatiske afdeling forbereder kroppen på handling: den accelererer hjertet, udvider pupillerne, omdirigerer blod til musklerne og frigiver adrenalin. Den parasympatiske afdeling fremmer hvile og restitution: den bremser hjertet, stimulerer fordøjelsen og sparer energi. En tredje afdeling, det enteriske nervesystem, styrer mave-tarmkanalen med betydelig uafhængighed.

Begge opdelinger er aktive på alle tidspunkter; balancen mellem dem ændrer sig med omstændighederne. Kronisk sympatisk dominans er forbundet med stressrelateret sygdom. Biofeedback og visse meditationspraksisser kan øge den frivillige indflydelse på funktioner, der engang blev anset for at være helt automatiske, hvilket viser, at grænsen mellem frivilligt og autonomt ikke er absolut.

Hver gang hjertet øger sin hastighed ved en pludselig lyd eller falder til ro efter et måltid, justerer det autonome nervesystem det indre miljø for at imødekomme øjeblikket.