Når en karakter er introduceret, kan senere sætninger blot sige she. Anafora er brugen af ​​et udtryk, der refererer tilbage til et tidligere element i diskursen, dets forgænger.

Pronominer er de mest kendte anaforer, men præcise beskrivelser og ellipse kan tjene samme funktion. Korrekt opløsning holder en tekst sammenhængende; tvetydighed opstår, når mere end én antecedent er tilgængelig. Sprog adskiller sig i, hvordan de markerer anaforiske forbindelser, og i om de tillader nul anaforer.

Beregningsarbejde investerer kraftigt i anaforopløsning til oversættelse og besvarelse af spørgsmål. Diskurssteori behandler anaforer som et primært redskab til at sammenføje sætninger til større tekster. Omhyggelige forfattere håndterer anaforiske kæder, så læserne aldrig mister referenten.

• Baglæns reference til et tidligere element
• Ofte realiseret af pronominer
• Kræver en genvindbar fortilfælde
• Essentielt for tekstlig sammenhæng