Retssystemer værdsætter kontinuitet. Stare decisis er doktrinen om, at domstole skal følge præcedenser etableret i tidligere afgørelser, når de afgør nye sager med lignende problemstillinger.

Vertikal stare decisis binder lavere retsinstanser til højere retsinstansers afgørelser; horisontal stare decisis beskriver en domstols praksis med at følge sine egne tidligere afgørelser. Doktrinen er ikke absolut – domstole kan tilsidesætte præcedens, der er klart forkert, ubrugelig eller forældet – men fravigelse kræver en begrundet begrundelse.

Stare decisis fremmer forudsigelighed, effektivitet og legitimitet ved at vise, at resultaterne afhænger af principper snarere end beslutningstagerens identitet. Advokater strukturerer hele retssagsstrategier omkring den matrix af bindende og overbevisende autoritet, den skaber.

• Lære om at følge etableret præcedens
• Binder lavere domstole til højere myndighed
• Tillader kun tilsidesættelse med stærke grunde
• Støtter stabilitet og ligebehandling