Uden for byerne falder befolkningstætheden og bygningstætheden kraftigt. Et landdistrikt er et tyndt beboet landskab domineret af landbrug, skovbrug eller naturlig vegetation snarere end bymæssig arealanvendelse. Landsbyer og små byer kan være til stede, men den overordnede karakter er ikke-bymæssig.

Landdistrikternes økonomier er ofte centreret omkring primærproduktion. Afstandene til tjenester er større, og infrastrukturen kan være mindre udviklet. Kulturelle traditioner og landskaber kan bevares længere end i byer i hastig forandring. Alligevel er landdistrikterne også forbundet med nationale og globale markeder gennem råvarekæder.

Mange landdistrikter oplever befolkningstilbagegang, da unge mennesker flytter til byerne. Andre oplever modurbanisering eller ankomsten af ​​nye beboere, der søger bekvemmeligheder. Planlægning af landdistrikter skal skabe balance mellem ressourceproduktion, miljøbeskyttelse og samfundets levedygtighed.

• Tyndt befolket ikke-bymæssigt landskab
• Domineret af landbrug eller naturjord
• Lavere servicetæthed end byer
• Oplever varierende demografiske tendenser