Pengepolitik er det, centralbanker gør for at styre penge og kredit. De justerer renter, køber eller sælger statsobligationer og fastsætter reservekrav. Målet er normalt at holde inflationen lav og stabil, samtidig med at beskæftigelsen understøttes.

Det primære værktøj er den politiske rente. Lavere renter gør det billigere at låne, hvilket fremmer forbrug og investeringer. Højere renter gør det modsatte og afkøler en overophedet økonomi. Under alvorlige kriser kan centralbanker bruge kvantitative lempelser, hvor de køber aktiver for at injicere penge direkte i det finansielle system.

Pengepolitikken fungerer med en vis forsinkelse. En renteændring i dag kan tage et år eller mere for at påvirke inflation og beskæftigelse. Centralbanker forsøger at lave prognoser, men prognoserne er ufuldkomne. De står også over for pres fra politikere, der ønsker lavere renter før valg. Uafhængighed hjælper med at isolere dem, selvom det aldrig er absolut.

Nøgleværktøjer

• Rentesats
• Åbne markedsoperationer
• Reservekrav
• Kvantitative lempelser
• Fremadrettet vejledning