Et omkvæd er en linje eller gruppe af linjer, der gentages med intervaller i et digt eller en sang, normalt i slutningen af ​​en strofe. Det forankrer formen og uddyber meningen gennem gentagelse.

Ballader, villaneller og mange populære sange er afhængige af omkvæd. Hver genkomst af de velkendte ord kan akkumulere ny resonans, efterhånden som den omgivende kontekst ændrer sig. Omkvædet kan forblive identisk eller undergå en lille variation. Dets gentagelse hjælper hukommelsen - en essentiel funktion i mundtlig tradition - og skaber en følelse af ritual eller insisteren.

Et velvalgt omkvæd føles både uundgåeligt og friskt ladet hver gang det optræder. Et svagt omkvæd udfylder blot teksten. Digtere og sangskrivere bruger virkemidlet til at understrege en central følelse, idé eller et billede, så det sætter sig fast i publikums bevidsthed.

Den linje, der vender tilbage, igen og igen, på det forventede sted, er omkvædet.