Købe dagligvarer, streame en film, få klippet hår, fylde benzintanken. Disse handlinger med at bruge varer og tjenester er forbrug, og i de fleste økonomier er de den største enkeltstående drivkraft for vækst. Husholdningerne forbruger, og deres forbrugsbeslutninger påvirker fabrikker, lagre og lønninger.

Økonomer opdeler forbrug i kategorier. Varige varer som biler og apparater holder i årevis. Ikke-varige varer som mad og brændstof bruges hurtigt op. Tjenester som forsikring og lægehjælp er uhåndgribelige. Forholdet ændrer sig, efterhånden som landene bliver rigere. Fattige husstande bruger det meste af deres indkomst på mad og husly. Velhavende bruger mere på tjenesteydelser og fritid.

Forbrug afhænger af indkomst, men ikke kun indkomst. Tillid betyder noget. En husstand, der frygter fyringer, vil skære ned på antallet af ansatte, selvom lønnen stadig kommer. Formue betyder også noget: Når boligpriserne stiger, føler boligejere sig rigere og bruger mere. Denne formueeffekt kan styrke en økonomi, og dens vending kan trække en ned.

Forbrugsfaktorer

• Disponibel indkomst
• Forbrugertillid
• Rentesatser og kreditadgang
• Husholdningsformue
• Forventninger til fremtiden