Emigration er individers flytning ud af en befolkning eller et område. Det er spejlbilledet af indvandring. Når folk forlader et land, er de emigranter fra det sted, de forlod, og immigranter til det sted, de ankommer. Den samme person kan være begge dele, afhængigt af hvilken ende af rejsen man ser på. Demografer sporer emigration, fordi det påvirker befolkningsstørrelse, arbejdsudbud og aldersstrukturen i et land.

Folk emigrerer af mange årsager. Push-faktorer driver dem væk: krig, forfølgelse, fattigdom, arbejdsløshed, tørke eller mangel på muligheder. Pull-faktorer tiltrækker dem andre steder: job, sikkerhed, familieforbindelser, bedre skoler eller højere lønninger. Det meste migration sker mellem nabolande, ikke på tværs af oceaner. I 2020 anslog FN, at omkring 281 millioner mennesker boede uden for deres fødeland, cirka 3,6 procent af verdens befolkning. Pengeoverførsler, de penge emigranter sender hjem, overstiger udenlandsk bistand i mange lande.

Almindelige push- og pull-faktorer

• Økonomi: job, lønninger, leveomkostninger.
• Politisk: konflikt, forfølgelse, ustabilitet.
• Miljø: tørke, oversvømmelser, stigende havniveau.
• Socialt: familiesammenføring, uddannelse.

Emigration kan aflaste de lokale arbejdsmarkeder, men det kan også dræne et land for kvalificerede arbejdere. Effekten afhænger af, hvem der forlader landet, og om de vender tilbage.