En stålramme er et skelet af stålbjælker og søjler, der understøtter en struktur. Det er det mest almindelige strukturelle system til højhuse, store varehuse og broer. Stålrammen bærer belastningerne. Vægge, gulve og tag hænger ned fra den eller hviler på den. Stål er stærkt, let og hurtigt at opføre. Det kan præfabrikeres i et værksted og samles på stedet. Stålrammen gjorde skyskraberen mulig. Det er rygraden i moderne byggeri.

Stålrammer findes i flere typer. En afstivet ramme bruger diagonale afstivere til at modstå sidekræfter. En momentramme bruger stive forbindelser til at modstå bøjning. En rørramme bruger en omkreds af tætliggende søjler og bjælker. En spærreramme bruger trekantede elementer til at spænde over store afstande. Hver type har sin egen opførsel og sit eget design. Valget afhænger af højden, lasten og den seismiske zone. Forbindelserne er kritiske. En boltforbindelse er almindelig. En svejset forbindelse er stærkere, men langsommere. Forbindelsen skal overføre lasten fra bjælken til søjlen. Den skal designes af en ingeniør.

Stålrammer har fordele. De er stærke, duktile og genanvendelige. De kan opføres hurtigt. De kan strække sig over lange afstande. De kan modificeres og forstærkes. De har også ulemper. Stål mister styrke ved høje temperaturer, så det skal brandsikres. Stål kan korrodere, så det skal males eller galvaniseres. Stål kan bule under tryk, så det skal afstives. Stålrammen er et system. Den skal designes, fremstilles og opføres med præcision. Den er bygningens skelett. Den holder alt oppe.