Et tracking-billede bevæger kameraet langs motivet. Kameraet følger motivet, mens de går, løber eller kører. Kameraet kan være på en dolly, et Steadicam, et køretøj eller en håndholdt rig. Tracking-billedet skaber en følelse af bevægelse og fordybelse. Publikum bevæger sig med karakteren. De ser ikke bare på. De er der.

Sporingsoptagelser findes i flere former. Et dolly shot bevæger kameraet på en bane, jævnt og kontrolleret. Et Steadicam shot bevæger kameraet på en stabiliserende platform, flydende og frit. Et håndholdt sporingsoptagelse bevæger sig med operatøren, rystet og øjeblikkeligt. Et køretøjssporingsoptagelse bruger en bil eller en motorcykel til at følge motivet. Hver form har sin egen effekt. Dolly shot'et er præcist og filmisk. Steadicam shot'et er medrivende og yndefuldt. Det håndholdte optagelse er presserende og råt. Valget afhænger af scenen og stemningen.

Sporingsoptagelser bruges ofte til at opbygge spænding. Et langt sporingsoptagelse gennem en overfyldt gang skaber en følelse af forventning. Et sporingsoptagelse gennem en slagmark skaber en følelse af kaos. Et sporingsoptagelse, der følger en karakter gennem en fest, skaber en følelse af fordybelse. Sporingsoptagelsen kan være et udstillingsstykke. Copacabana-optagelsen i Goodfellas, åbningsoptagelsen i Touch of Evil og skyttegraveløbet i 1917 er berømte eksempler. Sporingsoptagelsen er ikke bare en kamerabevægelse. Det er en måde at opleve filmen på.