To optagelser af det samme motiv, adskilt af et lille tidsmellemrum. Motivet ser ud til at hoppe fremad. Det er et jump cut, en redigeringsteknik, der skaber et desorienterende brud i kontinuiteten. Det overtræder standardreglerne for redigering, som sigter mod jævn, kontinuerlig bevægelse. Jump cut er brat. Det henleder opmærksomheden på redigeringen. Det kan være forstyrrende, eller det kan være energigivende.

Jump cuts blev udviklet af Jean-Luc Godard i Breathless, hvor han brugte dem til at komprimere tiden og skabe en følelse af rastløshed. Teknikken blev i starten set som en fejltagelse. Den blev et kendetegn for den franske Nouvelle Wave og et værktøj for moderne filmskabere. Den bruges i musikvideoer, reklamer og vlogs. Den bruges til at vise tidens gang uden en overgang. Den bruges til at skabe en følelse af fragmentering eller ubehag. Den bruges til at bryde den fjerde væg og minde publikum om, at de ser en film.

Jump cuts kan være subtile eller aggressive. Et lille jump cut, hvor motivet bevæger sig en smule, kan være næsten usynligt. Et stort jump cut, hvor motivet bevæger sig på tværs af billedet, er umuligt at overse. Effekten afhænger af mellemrummet og indholdet. Et jump cut i en samtale kan vise en karakters skiftende følelser. Et jump cut i et landskab kan vise årstidernes gang. Teknikken er alsidig. Det er ikke bare en fejltagelse. Det er et valg.