Et plasmid er et lille cirkulært DNA-molekyle, der replikerer uafhængigt af bakteriekromosomet. Bakterier bruger plasmider til at dele gener, herunder antibiotikaresistensgener. Forskere bruger dem som vektorer til at bære gener ind i værtsceller. Plasmidet er et af de vigtigste værktøjer inden for genteknologi.

Et typisk laboratorieplasmid har flere egenskaber. Et replikationsorigin gør det muligt for det at replikere i værten. En selekterbar markør, normalt et antibiotikaresistensgen, gør det muligt at identificere celler, der har optaget plasmidet. Et multipelt kloningssted giver et sted at indsætte det pågældende gen. En promotor driver ekspressionen af ​​det indsatte gen. Nogle plasmider bærer også tags til proteinoprensning eller reportere til visualisering.

Plasmider bruges til kloning, proteinekspression, genterapi og CRISPR. De kan designes til at udtrykke et gen i bakterier, gær, pattedyrceller eller planter. De kan bære flere gener. De kan konstrueres med inducerbare promotorer, der tænder eller slukker for ekspression. Alsidigheden er grunden til, at plasmider findes i næsten alle molekylærbiologiske laboratorier.

Plasmider bruges også i naturen. De spreder antibiotikaresistens mellem bakterier, hvilket er et stort folkesundhedsproblem. Den samme mekanisme, der gør dem nyttige i laboratoriet, gør dem farlige i klinikken.