Urban antropologi studerer kulturliv og social dynamik i byer. Den opstod i midten af ​​det 20. århundrede, da antropologer flyttede fra landsbyer til bykvarterer. Tidligt arbejde undersøgte migrantsamfund, gadeliv og måder, hvorpå landlige praksisser tilpassede sig byens forhold. I dag dækker feltet gentrificering, hjemløshed, uformelle økonomier, etniske enklaver og politik i det offentlige rum.

Byer er ikke bare kulisser. De former det sociale liv på bestemte måder. Tæthed, anonymitet og mangfoldighed skaber muligheder og spændinger. Mennesker forhandler med fremmede dagligt. De danner subkulturer omkring arbejde, musik eller nabolag. De konkurrerer om bolig, transport og synlighed. Urbane antropologer studerer, hvordan magt fungerer gennem zoneinddeling, politiarbejde og infrastruktur. De dokumenterer også modstand, fra graffiti til fælleshaver.

Forskningstemaer

• Migration og etniske nabolag.
• Uformelle økonomier og gadesælgere.
• Boliger, gentrificering og fordrivelse.
• Det offentlige rum og tilhørsforholdets politik.

Mere end halvdelen af ​​verdens befolkning bor nu i byer. Urban antropologi er ikke længere et speciale. Det er centralt for at forstå det moderne liv.