Gødning er dyregødning, ofte blandet med strå eller urin, der bruges til at gøde jorden. Landmænd har spredt det på marker i tusinder af år, og det er stadig et af de mest komplette økologiske tilbehør, der findes.
Frisk gødning er ikke det samme som komposteret gødning. Frisk materiale kan forbrænde unge planter med højt ammoniak- og saltindhold, og det kan indeholde patogener eller ukrudtsfrø. Kompostering eller ældning af gødningen nedbryder de barske forbindelser og dræber mange patogener, hvilket producerer et stabilt, smuldrende produkt, der opbygger jordens organiske materiale samt nærer afgrøden.
Typer og anvendelser
- Kvæggødning: lav næringsstoftæthed, god for jordstrukturen
- Fjerkræstrøelse: højt nitrogen- og fosforindhold, bruges sparsomt
- Hestemøg: ofte blandet med strøelse, populær i haver
- Grøngødning: ikke relateret, henviser til afgrøder der er pløjet ned
Gødning er også et miljøproblem. Afstrømning fra marker og foderpladser fører fosfor og kvælstof ud i vandløb og giver næring til algeopblomstringer. Ved at time anvendelsen for at undgå regn og ved at indarbejde gødning i jorden reduceres risikoen.
Comments (5)
Leave a comment