Jødiske samfund samles i en dedikeret bygning til bøn, studium og forsamling. Denne bygning er en synagoge. Det græske ord betyder forsamlingssted.

Synagogen blev central efter ødelæggelsen af ​​templet i Jerusalem og er fortsat den primære institution i det jødiske religiøse liv. Blandt funktionerne er arken, der indeholder Torah-ruller, et læsebord og siddepladser til menigheden. Tjenesterne omfatter faste bønner, skriftlæsning og ofte en prædiken eller undervisning. Bygningen er også vært for uddannelse og fællesarrangementer.

Arkitektoniske stilarter varierer meget på tværs af kulturer og århundreder. Synagogen ledes af en rabbiner og ofte en kantor, hvor lægfolks deltagelse er afgørende. Den fungerer som et bedehus, et studiehus og et samlingshus. Mange steder er synagogen det mest synlige symbol på jødisk tilstedeværelse.

Toralæsningen i centrum af gudstjenesten holder fællesskabet orienteret mod dens grundlæggende tekst.