Stanford-Binet er den amerikanske revision af den intelligenstest, der oprindeligt blev udviklet af Alfred Binet og Théodore Simon i Frankrig. Lewis Terman fra Stanford University tilpassede og udvidede den og introducerede intelligenskvotientkonceptet til et bredt publikum.

De tidlige versioner brugte forholdet mellem mental alder og kronologisk alder. Senere udgaver indførte afvigende IQ-scorer baseret på sammenligning med jævnaldrende, hvilket bragte skalaen i overensstemmelse med moderne psykometrisk praksis. Testen måler en række kognitive evner - verbal ræsonnement, kvantitativ ræsonnement, abstrakt visuel ræsonnement og korttidshukommelse - og giver både en sammensat score og underskalascorer.

Stanford-Binet-testen er blevet revideret gentagne gange for at opdatere normer, forbedre retfærdigheden og udvide aldersgruppen. Den er fortsat en af ​​de mest omhyggeligt konstruerede og grundigt undersøgte individuelle intelligenstests, der anvendes i kliniske, uddannelsesmæssige og forskningsmæssige sammenhænge. Dens historie illustrerer udviklingen af ​​intelligenstest fra et praktisk værktøj til at identificere børn, der havde brug for hjælp, til et sofistikeret psykometrisk instrument.

Den skala, der bragte Binets metode ind i amerikansk psykologi, bærer stadig navnene Stanford og Binet.