Motorbarken er den del af frontallappen, der styrer den frivillige bevægelse. Den ligger umiddelbart foran den centrale sulcus og er organiseret som et kort over kroppen.

Neuroner i den primære motoriske cortex sender axoner ned gennem den kortikospinale trakt til rygmarven, hvor de påvirker de motoriske neuroner, der driver musklerne. Kortet er forvrænget: regioner, der styrer fine bevægelser af hænder, fingre og ansigt, optager uforholdsmæssigt store områder. Stimulering af et givet punkt producerer bevægelse i den tilsvarende kropsdel. Præmotoriske og supplerende motoriske områder, der er placeret lige foran den primære motoriske cortex, er involveret i planlægning, sekvensering og koordinering af bevægelser.

Skade på motorbarken forårsager svaghed eller lammelse på den modsatte side af kroppen. Plasticitet muliggør en vis genopretning, især når rehabilitering opfordrer til brug af de resterende nervebaner. Motorbarken er aktiv ikke kun under bevægelse, men også under motorisk billeddannelse og observation af andres handlinger.

Når du beslutter dig for at række ud efter en kop og derefter gør det, oversætter den motoriske cortex intention til muskelkommandoer.