En injektion leverer lægemidlet direkte ind i kroppen uden om fordøjelsessystemet. Det gør det hurtigt, forudsigeligt og nyttigt for lægemidler, der ville blive ødelagt af mavesyre eller absorberet dårligt. Der er flere veje. Intravenøs injektion går ind i en vene og virker inden for få sekunder. Intramuskulær injektion går ind i en muskel, såsom deltamusklen eller låret, og absorberes i løbet af minutter til timer. Subkutan injektion går ind i fedtlaget under huden og absorberes langsommere. Intradermal injektion går ind i det øverste hudlag og bruges til nogle vacciner og allergitests.

Hver injektionsvej har sit eget udstyr og teknik. IV-injektioner bruger en nål eller et kateter, der placeres i en vene. IM-injektioner bruger en længere nål til at nå musklen. Subkutane injektioner bruger en kort, tynd nål. Det volumen, der kan injiceres, varierer: IV kan håndtere store volumener, mens subkutan injektion er begrænset til et par milliliter. Steril teknik er afgørende. Nålestikskader og infektioner kan forebygges med passende forholdsregler.

Almindelige overvejelser:

• Administrationsvej. IV, IM, subkutant, intradermalt.
• Onset. IV er hurtigst, subkutan er langsomst.
• Volumen. IV kan tage store volumener; subkutan kan ikke.
• Rotation af sted. Gentagne injektioner på samme sted kan forårsage vævsskade.

Patienter med diabetes, leddegigt og andre kroniske lidelser injicerer ofte selv derhjemme. Træning og korrekt bortskaffelse af skarpe genstande er vigtig.