Når overskydende næringsstoffer kommer ind i et vandområde, kan plante- og algevækst accelerere ud over naturlige niveauer. Denne næringsberigelse kaldes eutrofiering. I havet er det mest udtalt i kystzoner, der modtager landbrugsafstrømning, spildevand og atmosfærisk kvælstofaflejring.

Det umiddelbare resultat er ofte tættere planteplanktonopblomstringer. Når det ekstra organiske materiale synker og nedbrydes, forbruges ilt, hvilket nogle gange forårsager hypoxi eller iltmangel. Ændringer i artssammensætningen, tab af havgræs på grund af skygge og hyppigere skadelige algeopblomstringer er yderligere konsekvenser. De økologiske og økonomiske omkostninger omfatter fiskedød, lukkede skaldyrsbanker og forringede rekreative vandområder.

Bekæmpelse af eutrofiering kræver reduktion af næringsstoftilførslen ved kilderne – gennem gødningshåndtering, spildevandsrensning og beskyttelse af vådområder, der opfanger næringsstoffer. Genopretning kan tage år til årtier, efter at belastningen er reduceret, fordi sedimenter fortsætter med at frigive lagrede næringsstoffer. Overvågningsprogrammer sporer klorofyl-, ilt- og næringsstofkoncentrationer for at vurdere status og tendenser.

En engang klar kystbugt kan blive kronisk uklar og iltbelastet under vedvarende eutrofiering.