Dybde er den lodrette afstand fra havoverfladen ned til et givet punkt, oftest havbunden. Det er en fundamental koordinat i oceanografi, der styrer tryk, lysindtrængning, temperatur og de typer liv, der kan eksistere.

Den gennemsnitlige havdybde er omkring 3.700 meter; de dybeste grave overstiger 10.000 meter. Dybden måles med ekkolod, der tager tid på en akustisk puls, med tryksensorer på instrumenter eller med satellitaltimetri, der udleder havbundens topografi fra overfladehøjden. Nøjagtige dybdeoplysninger er nødvendige for navigation, kabelføring, habitatklassificering og fortolkning af hver vandsøjleprofil.

Fordi trykket stiger med omtrent én atmosfære hver tiende meter, definerer dybden også de fysiologiske grænser for dykkere og de tekniske krav til undervandsfartøjer og sensorer. Mange biologiske og kemiske processer er organiseret af dybdezoner - eufotiske, mesopelagiske, bathypelagiske - hver med karakteristiske forhold.

• Lodret afstand fra overfladen til et punkt i havet
• Kontrollerer tryk, lys og habitat
• Målt med sonar, tryk eller satellitmetoder
• Gennemsnitlig havdybde omkring 3.700 m