En CT-scanning, eller computertomografi, bruger en række røntgenbilleder taget fra forskellige vinkler til at skabe tværsnitsbilleder af hjernen eller kroppen. En computer samler billederne i detaljerede skiver, der afslører strukturen i langt større detaljer end et enkelt røntgenbillede.

Inden for psykologi og neurologi bruges teknikken til at detektere tumorer, blødninger, slagtilfælde og strukturelle abnormiteter. Den er relativt hurtig og bredt tilgængelig, hvilket gør den til et førstelinjeværktøj i nødsituationer. Patienten ligger stille på et bord, der glider ind i en donutformet scanner; røntgenrøret roterer rundt om hovedet og indsamler data, der rekonstrueres til billeder.

CT giver fremragende rumlig opløsning af knogler og akut blod, men er mindre følsom end MR for forskelle i blødt væv og involverer ioniserende stråling. Derfor anvendes den med omtanke, især hos børn og ved gentagne undersøgelser. Kontrastmidler kan injiceres for at fremhæve blodkar eller bestemte læsioner.

Når en kliniker har brug for et hurtigt kig på hjernestrukturen efter traumer eller pludselige symptomer, er CT-scanning fortsat en arbejdshest i moderne medicin.