Tale forsvinder; skrivning består. Skrivning er aktiviteten og produktet af at repræsentere sprog gennem synlige eller taktile symboler, så budskaber kan lagres, overføres over afstand og revideres.

Skrivning muliggør administration, litteratur, videnskab og personlige optegnelser. Det læres gennem undervisning snarere end tilegnes så spontant som tale. Forskellige kulturer udviklede skrivning uafhængigt, og systemer varierer i, hvilke sproglige enheder de koder.

At skrive tekst involverer planlægning, udarbejdelse og redigering på måder, som samtale ikke gør. Læsefærdigheder forandrer kognitive og sociale muligheder, samtidig med at de skaber uligheder mellem læsefærdige og ikke-læsefærdige individer. Digitale medier har udvidet skrivningens former uden at erstatte dens kernefunktioner.

• Repræsentation af sprog i varige symboler
• Lært gennem undervisning snarere end ren fordybelse
• Understøtter lagring, revision og fjernkommunikation
• Varierer efter system og kulturhistorie