Enhver forfatter efterlader et karakteristisk aftryk på papiret. Stemmen er den genkendelige tilstedeværelse – kombinationen af ​​stil, tone, perspektiv og personlighed, der får en bestemt forfatters værk til at lyde som sig selv. En stærk stemme føles konsistent på tværs af forskellige værker, men alligevel fleksibel nok til at passe til forskellige emner og former.

Stemme er delvist et spørgsmål om tekniske valg: ordforrådsniveau, sætningslængde, brug af billedsprog, grad af formalitet. Det er også et spørgsmål om følsomhed – den karakteristiske måde, en forfatter bemærker verden på og forholder sig til læseren. At udvikle en stemme involverer ofte at skrive meget, læse bredt og gradvist at aflægge sig de mest åbenlyse påvirkninger fra beundrede modeller.

Læsere vender tilbage til deres yndlingsforfattere, delvist fordi de ønsker at høre den stemme igen. Redaktører og lærere taler om at "finde sin stemme" som en milepæl i en forfatters udvikling. Mens metaforen om stemme antyder tale, er fænomenet lige så til stede i stum prosa. Det er den hørbare signatur af et sind, der arbejder i sproget.