En søgsmålsgrundlag er det juridiske grundlag for en retssag. Det er det sæt af fakta, der giver en person ret til at anmode en domstol om et afhjælpende middel. Uden en søgsmålsgrundlag afvises en retssag. Sagsøgeren skal identificere den specifikke juridiske teori: kontraktbrud, uagtsomhed, ærekrænkelse, ulovlig indtrængen osv.

Hvert søgsmålsgrundlag har elementer. Uagtsomhed kræver pligt, kontraktbrud, årsagssammenhæng og erstatning. Kontraktbrud kræver en gyldig kontrakt, sagsøgers opfyldelse, sagsøgtes kontraktbrud og erstatning. Hvis et element mangler, forkastes kravet. Advokater påberåber sig søgsmålsgrunde i klagen, og dommere vurderer, om fakta understøtter dem.

Almindelige årsager til handling

• Uagtsomhed: manglende udvisning af rimelig omhu.
• Kontraktbrud: manglende opfyldelse af en kontraktlig forpligtelse.
• Bedrageri: forsætlig vildledning af en væsentlig kendsgerning.
• Ærekrænkning: falsk udtalelse, der skader omdømme.
• Ulovlig adgang: Uautoriseret adgang til ejendom.

Forældelsesfristen fastsætter en frist for anlæggelse af hvert søgsmål. Hvis den ikke indgives, forældes kravet, uanset hvor stærke fakta er. Forskellige søgsmålsgrunde har forskellige frister. Personskade kan være to år. Skriftlige kontrakter kan være seks år. At finde ud af den rigtige søgsmålsgrund og den rigtige frist er en af ​​de første ting, en advokat gør, når en klient træder ind ad døren.