Demokratisk deltagelse afhænger af information. Retten til viden er princippet om, at offentligheden har ret til at få adgang til information om regeringens aktiviteter og andre anliggender af fælles interesse, ofte nedfældet i love om informationsfrihed og åbne møder.

Journalister påberåber sig retten til at vide, når de søger efter dokumenter, deltager i offentlige møder eller retfærdiggør offentliggørelse af materiale, som embedsmænd foretrækker at tilbageholde. Princippet konkurrerer med legitime interesser i privatlivets fred, sikkerhed og effektiv drøftelse. Retssystemer trækker grænserne forskelligt på tværs af lande og over tid.

Praktisk udøvelse af retten til viden kræver brugbare anmodningsprocesser, håndhævelige frister og uafhængig gennemgang af afslag. Hvor disse mekanismer er svage, betyder den formelle ret kun lidt. Stærke ordninger for retten til viden understøtter både vagthundsjournalistik og almindeligt samfundstilsyn.

• Offentlighedens ret til information om offentlige og borgerlige anliggender
• Støttet af love om adgang til information
• Afbalanceret mod bekymringer om privatlivets fred og sikkerhed
• Muliggør vagthundsrapportering og borgerdeltagelse