Farveteori er det sæt af principper, der beskriver, hvordan farver interagerer, og hvordan de påvirker opfattelsen. Den dækker farvehjulet, harmoniskemaer, kontrast og de psykologiske associationer, folk bringer til forskellige nuancer. Kunstnere og designere har studeret disse ideer i århundreder. Isaac Newton kortlagde det synlige spektrum på et hjul i det 17. århundrede. Senere teoretikere tilføjede koncepter som komplementærfarver, varme og kolde toner og samtidig kontrast.

Designere bruger farveteori til at bygge paletter, der føles sammenhængende. Komplementærfarver sidder over for hinanden på hjulet og skaber høj kontrast. Analoge farver sidder ved siden af ​​hinanden og skaber harmoni. Triadiske skemaer bruger tre jævnt fordelte farver for en livlig balance. Ud over hjulet betyder kontekst noget. Den samme røde farve kan føles aggressiv på én baggrund og varm på en anden. Kultur former også mening. Hvid signalerer renhed ved et vestligt bryllup og sorg ved en kinesisk begravelse.

Kerneordninger

• Komplementær: modsatrettede farver, høj kontrast.
• Analog: tilstødende farver, harmoniske.
• Triadisk: tre jævnt fordelte farver.
• Monokromatisk: én farvetone i mange værdier.

Farveteori er en vejledning, ikke en regelbog. De bedste paletter bryder ofte reglerne med vilje, og designeren ved præcis hvorfor.