CMYK er en subtraktiv farvemodel, der bruges i trykning. Bogstaverne står for cyan, magenta, gul og key, som er sort. Udskrivning starter med hvidt papir. Hvert blæklag trækker lys fra. Cyan absorberer rødt. Magenta absorberer grønt. Gul absorberer blåt. Sammen absorberer de det meste af spektret og producerer mørke farver. Sort tilføjes separat, fordi blanding af cyan, magenta og gul producerer en mudret brun farve, ikke en ægte sort. K-laget sparer også blæk og forbedrer tekstskarpheden.

CMYK er det modsatte af RGB, som er additivt. Skærme udsender lys. Print reflekterer det. En farve, der ser levende ud på skærmen, kan se kedelig ud på print, fordi farveskalaen er forskellig. RGB kan vise farver, som CMYK ikke kan gengive. Neongrøn og levende orange er almindelige ofre. Designere, der konverterer en fil fra RGB til CMYK, ser ofte farverne skifte. Skiftet er uundgåeligt. Den bedste praksis er at designe i CMYK fra starten, hvis det endelige output er print. Hvis ikke, kan du forvente at skulle justere. Printere bruger også staffagefarver til præcise match. Pantone er standardsystemet. Et mærke specificerer muligvis Pantone 185 C til sin røde farve. Printeren blander præcis den blæk i stedet for at tilnærme den med CMYK. Staffagefarver koster mere, men sikrer ensartethed. Til de fleste printjob er CMYK tilstrækkeligt. Til brandkritiske farver er staffagefarver prisen værd.

CMYK-fakta

• Subtraktiv — blæk absorberer lys
• Fire plader — cyan, magenta, gul, sort
• Mindre farveskala — færre farver end RGB
• Sort tilføjet — for dybde og tekstklarhed
• Spotfarver — præcise match til mærkefarver

CMYK er trykkepressernes sprog. Det, du ser på skærmen, er ikke det, du får på papir.