En utility-token giver adgang til en tjeneste eller et produkt på en platform. Det er ikke en investering. Det er en nøgle. Filecoin-tokens betaler for lagerplads. Basic Attention Token belønner opmærksomhed på annoncer. Chainlink-tokens betaler nodeoperatører for datafeeds. Tokenen har et job. Uden den fungerer tjenesten ikke. Det er teorien. I praksis er mange utility-tokens spekulative aktiver, som folk køber i håb om, at prisen stiger. Nytten er tynd. Spekulationen er tyk.

SEC har gransket utility tokens nøje. Hvis en token sælges til investorer med løfte om profit fra et teams indsats, er det sandsynligvis et værdipapir, uanset hvad projektet kalder det. Howey-testen ser på substans, ikke etiketter. Projekter strukturerer nu tokensalg omhyggeligt. De sælger først til akkrediterede investorer, låser teamtokens og forsinker offentlig handel. Målet er at undgå værdipapirlovgivning, samtidig med at de rejser penge. Nogle får succes. Nogle bliver sagsøgt. Grænsen mellem nytte og sikkerhed er ikke altid klar, og domstolene definerer den stadig.

Eksempler på nyttetokens

• Filecoin — betaler for decentraliseret lagring
• Grundlæggende opmærksomhedstoken — belønner brugere for at se annoncer
• Chainlink — betaler nodeoperatører for data
• Render — betaler for GPU-renderingskraft

En utility-token kræver et fungerende produkt for at have reel nytteværdi. Uden det er det bare en token.