Genkloning laver kopier af et specifikt gen. Det er ikke det samme som at klone en organisme. Det er en molekylærbiologisk teknik, der bruges til at isolere et gen, indsætte det i en vektor og formere det i en værtscelle. Resultatet er mange identiske kopier af genet, som kan studeres, sekventeres eller bruges til at producere et protein.

Processen har flere trin. Genet amplificeres ved PCR eller skæres fra et større DNA-molekyle med restriktionsenzymer. Det indsættes i en vektor, normalt et plasmid, ved hjælp af ligase. Vektoren introduceres i en værtscelle, ofte E. coli, ved transformation. Værtscellen multiplicerer sig, og plasmidet replikerer med den. Celler, der indeholder plasmidet, selekteres, normalt med en antibiotikaresistensmarkør. Genet isoleres derefter fra værtscellerne.

Genkloning bruges til at producere insulin, væksthormon og andre terapeutiske proteiner. Det bruges til at studere genfunktion ved at udtrykke genet i en modelorganisme. Det bruges til at skabe genetisk modificerede afgrøder og dyr. Det er en grundlæggende teknik inden for bioteknologi.

Teknikken er ikke uden udfordringer. Nogle gener er vanskelige at klone, fordi de er giftige for værten eller ustabile. Andre kræver særlige vektorer eller værtstammer. Men for de fleste gener er kloning rutinemæssig. Det er det første trin i mange eksperimenter.