Animisme er troen på, at objekter og naturfænomener besidder sjæle. Det er troen på, at dyr, planter, klipper, floder og vejr har en åndelig essens. Udtrykket stammer fra det latinske ord anima, der betyder sjæl. Det blev opfundet af antropologen E.B. Tylor i 1871. Han betragtede det som den tidligste form for religion. Den findes i oprindelige kulturer over hele verden.

Animisme er ikke én religion. Det er et verdensbillede. Den ser verden som levende. Den ser ånder i alting. Den ser mennesker som en del af naturen, ikke hævet over den. Den understreger respekt for naturen. Den understreger gensidighed. Den understreger ritualer. Den praktiseres ofte sammen med andre religioner. En person kan være kristen og animist. En person kan være buddhist og animist. Det er en måde at forholde sig til verden på.

Animistiske overbevisninger og praksisser

• Ånder bebor træer, floder og bjerge.
• Dyr har sjæle og handlefrihed.
• Ritualer ærer og beroliger ånder.
• Shamaner mægler mellem mennesker og ånder.
• Naturen er hellig, ikke en ressource.

Animisme bliver ofte misforstået. Det er ikke primitivt. Det er ikke overtro. Det er et sofistikeret verdensbillede. Det ser forbindelser, som det moderne samfund ignorerer. Det ser det hellige i det almindelige. Det ser personen i træet. Det ser ånden i floden. Det udfordrer ideen om, at kun mennesker har værdi. Det udfordrer ideen om, at naturen er død materie. Det kalder på ydmyghed. Det kalder på respekt. Det kalder på omsorg. Animisme er en påmindelse om, at vi ikke er alene. Vi deler verden med ånder. Vi deler verden med andre væsener. Vi er en del af en større helhed. Det er en sandhed, der er værd at huske. I en tid med miljøkrise har animisme noget at lære os. Verden er levende. Behandl den på den måde.