Trædyrkning er dyrkning, forvaltning og studiet af individuelle træer, buske, vinstokke og andre flerårige træagtige planter, der adskiller sig fra skovbrug, som forvalter træbestande på bevoksnings- eller skovniveau. Udtrykket stammer fra latin arbor ('træ') og cultura ('dyrkning'). Trædyrkning fokuserer på træernes sundhed, struktur, sikkerhed og æstetik i bymæssige, private og landbrugsmæssige miljøer. Udøvere, kaldet arborister, vurderer træernes risiko, beskærer for form og rydning, behandler skadedyr og sygdomme og rådgiver om artsvalg og plantning. Nøgleteknikker omfatter kroneudtynding, fjernelse af dødt træ, kabellægning og afstivning, rodforvaltning og omplantning. Professionen voksede i det 19. og 20. århundrede sammen med byparker og gadetræprogrammer; professionelle organisationer omfatter International Society of Arboriculture (grundlagt 1924) og Arboricultural Association i Storbritannien. Inden for landbrug overlapper trædyrkning med frugtplantageforvaltning, skyggetræskultur i kaffe og kakao samt forvaltning af læhegn, ripariske bufferzoner og kulturarvstræer.