Et fodboldhold stiller op med fire forsvarsspillere, tre midtbanespillere og tre angribere. Denne formation er en formation. Den definerer den grundlæggende rumlige struktur, hvorfra holdet angriber og forsvarer.

Formationer balancerer defensiv dækning, midtbanekontrol og angrebstrussel. Almindelige eksempler inkluderer 4-4-2, 4-3-3 og 3-5-2, selvom det faktiske spil er mere flydende, end tallene antyder. Trænere vælger formationer baseret på tilgængelige spillere, modstanderens styrker og den ønskede stil. Spillerne skal forstå deres roller og ansvaret hos dem omkring dem.

Justeringer under en kamp – skift til en mere defensiv eller aggressiv form – afgør ofte resultaterne. Træning opbygger de automatiske bevægelser, der holder formationen sammenhængende under pres. En klar formation giver struktur uden at eliminere kreativiteten.

De bedste formationer bliver usynlige, fordi alle ved, hvornår de skal holde position, og hvornår de skal bryde den.