Troende udviser ærbødighed, lovprisning og underkastelse til en guddom eller hellig virkelighed. Denne rettede aktivitet er tilbedelse. Det er den centrale offentlige handling i de fleste religiøse traditioner.

Tilbedelse kan være fælles eller privat, meget formel eller spontan. Elementer omfatter almindeligvis bøn, sang, læsning af hellige tekster, ofringer og stilhed. Arkitektur, musik og gestik understøtter orienteringen af ​​opmærksomheden ud over selvet. Hyppigheden spænder fra daglige kontorer til ugentlige sammenkomster til årlige festivaler.

Autentisk tilbedelse forstås at kræve både ydre handling og indre disposition. Traditioner advarer mod tom ritualisme, samtidig med at de bekræfter, at disciplineret praksis former hjertet. Tilbedelse danner fællesskab, overfører identitet og tilbyder hele livet tilbage til sin kilde. I tilbedelse samles og omorganiseres de spredte bekymringer fra den almindelige tid.

At tilbede er at anerkende, med hele personen, det, der fortjener den ultimative hengivenhed.