Sanktioner, der pålægges af en stat eller en gruppe af stater over for en anden stat for at ændre sin adfærd, kaldes sanktioner. De kan være rettet mod handel, finans, rejser eller adgang til internationale institutioner.

Sanktioner har til formål at øge omkostningerne ved ubehagelige politikker – aggression, spredning af atomvåben, krænkelser af menneskerettighederne – uden øjeblikkelig brug af magt. Deres effektivitet afhænger af multilateral deltagelse, målets økonomiske modstandsdygtighed og tilgængeligheden af ​​alternative partnere. Humanitære undtagelser forsøger at begrænse skaden på civile, med blandede resultater.

Sanktioner kan signalere beslutsomhed, tilfredsstille indenlandske krav om handling og koordinere internationale reaktioner. De kan også forankre målregimer, skabe sorte markeder og påføre afsendernes egne industrier omkostninger. Udformning og periodisk gennemgang afgør, om sanktioner forbliver et kalibreret værktøj eller bliver et ubestemt og sløvt instrument.

• Straf pålagt for at ændre en anden stats adfærd
• Målretter sig mod handel, finans eller andre relationer
• Mest effektivt, når det koordineres bredt
• Indebærer risiko for civil skade og unddragelse