Havvandsdensitet er den masse, der er indeholdt i en volumenhed, og styres primært af temperatur og saltindhold, med en mindre effekt fra tryk. Koldt, salt vand er tættere end varmt, ferskvand. Selv små densitetsforskelle, i størrelsesordenen tiendedele af et kilogram pr. kubikmeter, er nok til at drive havets store cirkulation.

Oceanografer beregner densitet ud fra præcise målinger af temperatur, saltindhold og tryk ved hjælp af internationalt accepterede tilstandsligninger. Densitetsoverflader, snarere end dybdeoverflader, er den naturlige ramme for at forstå, hvordan vandmasser bevæger sig og blandes. Vertikal densitetsstratificering bestemmer, hvor let vandsøjlen kan blandes af vinde eller indre bølger.

I polarområderne øger afkøling og isdannelse densiteten, indtil vandet synker. I subtroperne øger fordampning saltindholdet og densiteten ved overfladen. Disse regionale densitetsændringer driver i sidste ende den globale termohaline cirkulation. Nøjagtig densitetsbestemmelse er derfor central for både observations- og modelleringsstudier af havet.

En forskel på kun én tusindedel i densitet kan adskille forskellige vandmasser, der forbliver forskellige i årtier.