Kodning er processen med at konvertere indgående information til en form, som hukommelsessystemet kan gemme. Uden kodning er der intet at hente senere.

Information kan kodes på flere måder. Visuel kodning indfanger billeder; akustisk kodning indfanger lyd; semantisk kodning indfanger mening. Dybere, mere detaljeret kodning – at forbinde nyt materiale med eksisterende viden, danne mentale billeder eller generere eksempler – producerer mere holdbare spor end overfladisk bearbejdning af overfladefunktioner. Opmærksomhed er portvogteren: uovervåget information er sjældent kodet med tilstrækkelig styrke til at overleve.

Kodning er ikke en enkeltstående begivenhed. Den indledende registrering efterfølges af konsolidering, hvor sporet stabiliseres og integreres med eksisterende netværk, ofte under søvn. Interferens, stress og delt opmærksomhed kan forringe kodningen, selv når personen har til hensigt at lære. Teknikker som spaced practice, retrieval practice og elaborative interrogation forbedrer kvaliteten af ​​kodningen og dermed senere genkaldelse.

Hukommelsesfejl er ofte kodningsfejl. Oplysningerne var aldrig skrevet ordentligt i første omgang.