En nøgle er det symbol, der placeres i begyndelsen af ​​nodesystemet for at fastsætte tonehøjden for linjer og mellemrum. Uden den ville de fem linjer ikke have nogen absolut betydning. G-nøglen centrerer sig omkring G over det midterste C; basnøglen centrerer sig omkring F under det midterste C; alt- og tenornøglen bruges til instrumenter og stemmer i mellemtonen.

Ved at vælge den rigtige nøgle forbliver de fleste noder på nodesystemet snarere end på hovedlinjer. Et enkelt stykke kan skifte nøgle, når musikken bevæger sig ind i et andet register. Keyboardspillere skal læse to nøgler ad gangen; mange andre musikere bliver flydende i kun én eller to.

Nøglernes former udviklede sig fra middelalderens bogstavformer. Moderne notation har standardiseret dem, men princippet er stadig det samme: Nøglen fortæller læseren, hvor noderne befinder sig i det overordnede tonehøjdespektrum.

• Symbolfastgørelseshøjde på notesystemet
• Diskant-, bas-, alt- og tenortyper
• Reducerer behovet for finanslinjer
• Vigtig for at læse notation