Bevaring betyder at holde naturområder uberørte. Det sætter land til side og lader det være i fred. Ingen skovhugst, ingen minedrift, ingen veje. Målet er at bevare økosystemerne i deres oprindelige tilstand. Vildmarksområder og strenge naturreservater følger denne tilgang.

Bevaring er forskellig fra naturbeskyttelse. Bevaring tillader styret brug, såsom bæredygtig skovhugst eller reguleret fiskeri. Bevaring forbyder brug fuldstændigt. De to tilgange støder ofte sammen. En naturforkæmper kan støtte selektiv tømmerhugst for at finansiere beskyttelse. En naturbeskyttelsesforkæmper ville modsætte sig fældning af ethvert træ. Begge ønsker at beskytte naturen. De er uenige om hvordan.

Bevaring har grænser. Brande, invasive arter og klimaforandringer respekterer ikke grænser. En bevaret skov kan stadig brænde eller tørre ud. Nogle forvaltere griber nu ind for at udtynde skove eller fjerne invasive arter og argumenterer for, at det ikke længere er nok at bevare skoven uden at tage sig af den. Debatten er aktiv i steder som Yellowstone, hvor naturlige brande har lov til at brænde, og i Amazonas, hvor oprindelige territorier er under konstant pres. Bevaring er et ideal. Virkeligheden er mere rodet.

Nøglepunkter

• Ingen menneskelig brug
• Vildmarksområder
• Strenge naturreservater
• Kontrast med bevarelse
• Udfordringer fra klimaforandringer