Magisk realisme er en litterær form, hvor fantastiske eller magiske elementer optræder i en ellers realistisk setting og behandles som almindelige af karaktererne og fortællende stemme. Det overnaturlige væves ind i hverdagen uden forklaring eller forbløffelse.

Tilstanden er stærkt forbundet med latinamerikanske forfattere som Gabriel García Márquez, hvis *@I@@Hundrede års ensomhed*@i@@ er et centralt eksempel, men den er optrådt i mange kulturer. Spøgelser, mirakler eller umulige begivenheder forekommer sideløbende med genkendelige sociale og politiske realiteter. Effekten er ikke skabelsen af ​​en separat fantasiverden, men åbenbaringen af ​​en virkelighed, hvor det forunderlige allerede er til stede.

Magisk realisme bærer ofte politisk eller kulturel vægt, udfordrer officielle versioner af historie eller giver form til måder at se ting på, som koloniale eller rationalistiske diskurser har undertrykt. Den adskiller sig fra ren fantasi ved sin insisteren på den virkelige verdens tekstur og fra surrealisme ved sin narrative ro. Læseren bliver bedt om at acceptere det ekstraordinære som en del af det almindelige.

Når det umulige sker i en tilsyneladende virkelig verden, og ingen i historien finder det mærkeligt, er modusen magisk realisme.