Ikke hver en krone, der tjenes, bliver brugt. Det, der er tilbage efter forbrug, er opsparing. Den kan stå på en bankkonto, gå ind i en pensionsfond, købe aktier eller obligationer eller blive proppet under en madras. Økonomer bekymrer sig om opsparing, fordi den finansierer investeringer. Et land, der sparer meget, kan bygge fabrikker, veje og skoler uden at låne fra udlandet. Et land, der sparer lidt, må være afhængig af udenlandsk kapital, som pludselig kan trækkes ud.

Husholdninger sparer op af mange grunde. Pension er den største. En fond til nødsituationer dækker nødsituationer. En udbetaling på et hus kræver årevis med at sætte penge til side. Nogle mennesker sparer op af vane eller forsigtighed. Andre bruger hver lønseddel og låner, når de har brug for mere. Den personlige opsparingsrate i USA lå på omkring 5 procent før pandemien, steg derefter til over 30 procent under nedlukninger og faldt derefter tilbage.

Opsparingen kan være for høj. Hvis alle sparer op, og ingen bruger, kollapser efterspørgslen, og økonomien går i stå. Dette sparsommelighedsparadox, som Keynes kaldte det, er grunden til, at regeringer nogle gange opfordrer til forbrug under recessioner. Men i det lange løb er opsparing afgørende. Uden opsparing er der ingen kapital at investere, og uden investering er der ingen vækst.

Sparekøretøjer

• Bankopsparingskonti
• Pensionskonti
• Aktier og obligationer
• Fast ejendom
• Kontantbeholdninger